Under ledelsen af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har regeringen præsenteret en ny solcellestrategi. Den var ventet med spænding af branchen – for udbygningen er gået i stå: Sidste år faldt tempoet med 70 procent i forhold til året før. For at nå klimamålene skal bl.a. udbygningen af solenergi tidobles til 20 GW inden 2030. I øjeblikket er der installeret 3,6 GW.
Formålet med strategien er at styrke en markedsdrevet og effektiv udbygning med solceller i Danmark og fjerne ”unødige” barrierer. Derudover er fokus for at uddybe regler og henvise til relevant vejledning for opsætning af solcelleanlæg. Regeringen har udpeget fem fagområder:
- Tempo på den grønne omstilling
- Solceller i det åbne land – dvs. markanlæg og energiparker
- Solceller på tage
- Solceller på offentlige tage
- Små energifællesskaber
Brancheaktørerne, f.eks. Dansk Solcelleforening (DSF), Green Power Danmark og Tekniq, hilste initiativet velkommen. Generelt havde branchen dog håbet på en mere ambitiøs strategi med flere nye initiativer og klare målsætninger. Opgaven er nu at konkretisere og implementere strategiens nøgleområder. Vi har sammenfattet de vigtigste forslag og tiltag inden for områderne for dig så du kan se chancerne for din virksomhed:
- Forslag til udmønting af VE-puljen på mindre tilgængelige arealer
Puljen har et volumen på 178,6 mio. kroner (i perioden 2024 – 2046) og skal fremme vedvarende energier, f.eks. solcelleanlæg på allerede eksisterende infrastruktur. Mulige anvendelsesområder kunne være større tagarealer i bymæssig bebyggelse så som boligforeninger, arealer langs bynære motorveje eller jernbaner, overdækkede parkeringsarealer mv. Et forslag forventes inden udgangen af 2024. - Erhvervstage: Nye finansieringsmuligheder for anskaffelse af solceller
Der fremmes nye finansieringsformer, såsom leasing og ejendomsforbeholdssalg som valgfrie alternativer til pantesikret lånefinansiering. Det vil gøre det nemmere for virksomheder med store taganlæg at lease solcelleanlæg frem for selv at investere i dem. Et forslag til ændringer af relevante love, f.eks. tinglysningsloven, fremsættes i Folketingsåret 2024-2025. Der er bred opbakning til forslaget. If. Dansk Solcelleforening (DSF) har Danmark et uforløst potentiale på 10 GW solceller på tagflader over 500 kvadratmeter som nu kan udnyttes med lovændringen.
- Almene boligforeninger: Mulighed for at udleje tagarealer til opstilling af solceller
Der skal undersøges potentialer og muligheder for den almene boligsektor, der råder over en betydelig bygningsmasse, også iht. gældende nationale og europæiske regler. - Opdatering: Solceller på offentlige tage
Regeringen ser på nuværende tidspunkt ikke behov for en ændring af det aktuelle regelsæt: Kommuner og regioner har mulighed for at opsætte solceller så længe disse opføres af et udskilt selskab. Regeringen vil dog fortsætte dialogen med interessenter for at sikre klarhed om reglerne for opsætning af solceller på offentlige bygninger. - Opdatering: Små energiselskaber
Energifællesskaber er en ny organisationsform for energiprojekter af forskellige aktører (virksomheder, privatpersoner eller lokale myndigheder), der introduceredes i dansk ret i 2021. De kan både selv forbruge deres elektricitet eller sælge overskydende elektricitet. En deling af strøm med naboer skal ske via det kollektive net: if. en juridisk vurdering ville en udvidelse af anvendelsesområdet for interne elektricitetsforbindelser være i strid med elmarkedsdirektivets definition af distribution. Med lokal kollektiv tarifering gives der dog mulighed for tarifløsninger, hvor samtidighed i forbrug og produktion belønnes med reduceret tarifbetaling, hvis det mindsker belastningen af det kollektive elnet. Dette vil blandt andet komme til gavn for borgerenergifællesskaber. Regeringen vil frem mod 2026 fortsat støtte projekter, der bidrager til at udvikle fællesløsninger og øge viden om energifællesskaber. - Store solcelleanlæg
En ny bekendtgørelse for opstilling af store solcelleanlæg (markanlæg, energiparker) træder i kraft 1. juni 2024 og vejledningen/eksempelsamlingen, der indeholder gode eksempler på landskabelig indplacering ved opstilling af solcelleanlæg i det det åbne land, forventes at udkomme i efteråret 2024. - Regeringen vil styrke vejledningen og gøre processen for opsætning af solcelleanlæg på tagarealer mere forståelig i medio 2024.
- Lavbundsjorder
Et vækstmarked er if. DSF også ”lavbundsjorder”, dvs. arealer, der grundet en høj koncentration af kulstof med fordel kan undtages fra landbrugsproduktion. Forskellige ministerier skal undersøge muligheder og barrierer for at indfri dette potentiale.
I forlængelse af solcellestrategien har Dansk Solcelleforening og Green Power Denmark indgået en brancheaftale: Processen justeres for tilslutning, så positivlisten for solcelleinverter omfatter anlæg op til 1 MW mod de hidtil 125 kW. På den måde kan mindre og mellemstore taganlæg med solceller på for eksempel virksomheder, boligblokke og skoler blive installeret hurtigere.
Du kan finde solstrategien via følgende link: