Nyt på markedet

11.09.2015 - Ny pulje til solcelleanlæg åbner d. 1. oktober

Torsdag d. 1. oktober 2015 starter den nye ansøgningsrunde om forhøjet pristillæg til nye solcelleanlæg. Det oplyste Energinet i en pressemeddelelse. I alt er der 40,99 MW (svarende til den resterede mængde fra forårets ansøgningsrunde) i én samlet pulje, som private husejere, boligforeninger, lejeboliger og solcellelav kan søge.

Energinet.dk vil behandle ansøgninger i den rækkefølge, de kommer ind (først-til-mølle-princip). Modsat forårets ansøgningsrunde forventer solcelleadministration mindre ”tryk på” den 1. oktober 2015, fordi der er næsten dobbelt så meget kapacitet i den nye, fælles pulje her i efteråret, som der i alt kom ansøgninger til i foråret.

Informér venligst dine kunder, at der kan først søges fra den 1. oktober 2015, kl. 10.00. Kun ansøgninger, der er fyldestgørende, kan komme i betragtning til det forhøjede pristillæg. Ansøgninger modtaget før dette tidspunkt vil ikke komme i betragtning. Puljen lukker igen d. 31. oktober 2015 til midnat. Energinet.dk vil lægge en vejledning på hjemmesiden, så snart den er klar. Nye regler og en opdatering af forårets ansøgningregler har været i høring, men bekendtgørelsen er desværre endnu ikke trådt i kraft. Der er dog lagt op til, at ansøgningerne skal indeholde yderligere oplysninger om købspris og installationspris af solcelleanlægget. Vi holder dig opdateret.

Vi anbefaler, at du opdaterer dine tilbud: Tjek venligst, hvilke solcellemoduler og invertere stadigvæk står til rådighed. F. eks., hvis du leder efter fullblack-solcellemoduler, tilbyder vi p. t. BenQ Solar’s GreenTriplex modul (275 Wp), LG Solar’s NeON 2 Black (300 Wp) og små kapaciteter af REC’s BLK 2 modul.

   REC (black)

Du kan finde alle tilgængelige produkter i vores kalkulationsværktøj QuickCalc, som står til rådighed i login-området (registrering påkrævet). QuickCalc kan også bruges til at gennemregne forskellige priseksempler for komplette solcelleanlæg (dvs. med adskillige produktkombinationer og anlægsstørrelser). Derudover har du også mulighed for at udskrive et ikke-bindende priseksempel for din slutkunde og anmode direkte om de udvalgte moduler, invertere og stelkomponenter.